For de fleste derhjemme er Asian Cup nok ikke lige det, der trækker den største opmærksomhed, men i lyset af Qatars nylige sejr i afstemningen om værtsskabet af VM i 2022, så kan man passende betragte dette års asiatiske mesterskaber som en tidlig generalprøve på qatariernes evne til at afvikle et stort mesterskab.
Dette års Asian cup afvikles omkring Doha (ca. 1,6 mio indbyggere) på 5 stadions i byen. 3 af disse stadions er også planlagt anvendt i 2022 (omend i ombygget udgave). Turneringens åbningskamp fandt sted på Khalifa International Stadium og stod mellem de to navnkundige fodboldnationer Qatar og Uzbekistan. Hverken Qatar eller Uzbekistan har ifølge mine oplysninger deltaget ved VM, men de har begge deltaget ved Asian Cup tidligere, og for begge hold er det bedste tidligere resultat en kvartfinale.
Kampen:
Det bliver hurtigt tydeligt at kampen er et opgør mellem et velorganiseret, men ikke videre hurtigt uzbekisk mandskab og et noget mere impulsivt og individuelt spillende Qatar-hold. Det sidstnævnte skyldes sandsynligvis en blanding af den arabiske mentalitet og det faktum at halvdelen af holdet er nationaliserede afrikanere eller brasilianer. Under alle omstændigheder spiller Qatar ikke særligt sammenhængende, men får sig dog i løbet af den første time spillet sig frem til et par hæderlige forsøg på mål. Uzbekerne spiller en kontrolleret 4-4-2 uden de åbenlyse trusler oppe foran, men efterhånden som kampen skrider frem mister Qatars spillere pusten og den smule organisation der var på holdet, og Uzbekerne får flere og flere muligheder som et resultat af tåbelige boldtab de mest umulige steder på banen. Eksempelvis præsterede Qatars højre back at have bolden 10 gange i 2. halvleg, men kun en enkelt gang fandt han medspillerne med en aflevering, ellers blev den ofte mistet i en hovedløs udfordring - Jeg er sikker på at Ove eller Viggo ikke havde accepteret dette... Resultatet af Qatars planløse offensiv blev da også at Uzbekerne kommer foran 1-0 på et brag af et langskud, hvorefter Qatar kaster det hele frem - blot for at se forsvaret brilliere med en Jesper Olsen midt for eget mål - 2-0 til Uzbekerne, hvilket også blev kampens resultat.
Stadion:
Khalifa International er et atletikstadion bygget til Asian games i 2006, og det har således alle de problemer (med hensyn til fodboldkampe) som de fleste fodboldfans afskyr ved denne type stadions. Man sidder laaangt fra banen, og dette smitter selvfølgelig også af på atmosfæren på stadion, der bliver en kende flad. Khalifa er et all-seater med en overdækket langside (hovedtribunen) og en uoverdækket langside. Dele af enderibunen er ligeledes dækket af hovedtribunens tagkonstruktion. Over den modsatte langside svæver en stor stålbue, hvorpå stadionlyset samt højttalere til publikum er monteret (langt over tribunen). Kapaciteten er omkring 40.000 (til denne åbningskamp var det officielle tilskuertal 37.000). Det er i øvrigt planen at Khalifa skal udvides i forbindelse med VM 2022 (hvordan og hvor meget har jeg ikke lige kunne finde yderligere info på)
Stemning:
Forvent ikke balkan-stemning når du går til fodbold i mellemøsten, og slet ikke i Qatar, hvor man godt kan blive begejstret, men også først skal have noget at blive begejstret over. Således var der til aftenens kamp ikke rigtigt tegn på en samlet opbakning til qatars landshold - et par gutter med tromme og megafon på den ene langside forsøgte at sparke liv i sagerne, men det blev ikke til mere end fællesklap (Esbjerg-style) og en enkelt gang gik bølgen stadion rundt. Uzbekerne stillede med 100-200 mand, der stod samlet i en klump i det ene hjørne. Man kunne se og høre deres opbakning det meste af kampen, omend det lave antal gjorde at det aldrig rigtigt kunne trænge igennem på det store stadion. Efterhånden som kampen skred frem forsvandt store dele af publikum - allerede efter pausen kunne man således se de første huller på tilskuerpladserne, og da så først uzbekerne begyndte at score, så forsvandt folk i hobetal. Da der var spillet 90 minutter var stadion således stort set tomt (selvom der stadig blev spillet). En enkelt detalje bør bemærkes - qatarierne klappede og jublede behørigt under præsentationen af deres hold, bortset ved præsentationen af en enkelt person, nemlig træner Bruno Metsu, der åbenbart betragtes som en marionet, der ikke har nogen reel indflydelse på holdet.
Holdenes videre færd i turneringen:
Efter det mildt sagt skuffende resultat fik Qatar styr på deres indsats, og efter 2 sejre i gruppespillet, så blev det til endestation i kvartfinalen, hvor de senere finalister Japan scorede sejrsmålet i sidste minut. Uzbekerne nåede helt til semifinalen, hvor de fik en gevaldig øretæve på 6-0 af Australien!
Der er flere billeder på:
http://picasaweb.google.com/KguldEfB/QatarUzbekistanAsianCup2011#
Dette års Asian cup afvikles omkring Doha (ca. 1,6 mio indbyggere) på 5 stadions i byen. 3 af disse stadions er også planlagt anvendt i 2022 (omend i ombygget udgave). Turneringens åbningskamp fandt sted på Khalifa International Stadium og stod mellem de to navnkundige fodboldnationer Qatar og Uzbekistan. Hverken Qatar eller Uzbekistan har ifølge mine oplysninger deltaget ved VM, men de har begge deltaget ved Asian Cup tidligere, og for begge hold er det bedste tidligere resultat en kvartfinale.
Kampen:
Det bliver hurtigt tydeligt at kampen er et opgør mellem et velorganiseret, men ikke videre hurtigt uzbekisk mandskab og et noget mere impulsivt og individuelt spillende Qatar-hold. Det sidstnævnte skyldes sandsynligvis en blanding af den arabiske mentalitet og det faktum at halvdelen af holdet er nationaliserede afrikanere eller brasilianer. Under alle omstændigheder spiller Qatar ikke særligt sammenhængende, men får sig dog i løbet af den første time spillet sig frem til et par hæderlige forsøg på mål. Uzbekerne spiller en kontrolleret 4-4-2 uden de åbenlyse trusler oppe foran, men efterhånden som kampen skrider frem mister Qatars spillere pusten og den smule organisation der var på holdet, og Uzbekerne får flere og flere muligheder som et resultat af tåbelige boldtab de mest umulige steder på banen. Eksempelvis præsterede Qatars højre back at have bolden 10 gange i 2. halvleg, men kun en enkelt gang fandt han medspillerne med en aflevering, ellers blev den ofte mistet i en hovedløs udfordring - Jeg er sikker på at Ove eller Viggo ikke havde accepteret dette... Resultatet af Qatars planløse offensiv blev da også at Uzbekerne kommer foran 1-0 på et brag af et langskud, hvorefter Qatar kaster det hele frem - blot for at se forsvaret brilliere med en Jesper Olsen midt for eget mål - 2-0 til Uzbekerne, hvilket også blev kampens resultat.
Stadion:
Khalifa International er et atletikstadion bygget til Asian games i 2006, og det har således alle de problemer (med hensyn til fodboldkampe) som de fleste fodboldfans afskyr ved denne type stadions. Man sidder laaangt fra banen, og dette smitter selvfølgelig også af på atmosfæren på stadion, der bliver en kende flad. Khalifa er et all-seater med en overdækket langside (hovedtribunen) og en uoverdækket langside. Dele af enderibunen er ligeledes dækket af hovedtribunens tagkonstruktion. Over den modsatte langside svæver en stor stålbue, hvorpå stadionlyset samt højttalere til publikum er monteret (langt over tribunen). Kapaciteten er omkring 40.000 (til denne åbningskamp var det officielle tilskuertal 37.000). Det er i øvrigt planen at Khalifa skal udvides i forbindelse med VM 2022 (hvordan og hvor meget har jeg ikke lige kunne finde yderligere info på)
Stemning:
Forvent ikke balkan-stemning når du går til fodbold i mellemøsten, og slet ikke i Qatar, hvor man godt kan blive begejstret, men også først skal have noget at blive begejstret over. Således var der til aftenens kamp ikke rigtigt tegn på en samlet opbakning til qatars landshold - et par gutter med tromme og megafon på den ene langside forsøgte at sparke liv i sagerne, men det blev ikke til mere end fællesklap (Esbjerg-style) og en enkelt gang gik bølgen stadion rundt. Uzbekerne stillede med 100-200 mand, der stod samlet i en klump i det ene hjørne. Man kunne se og høre deres opbakning det meste af kampen, omend det lave antal gjorde at det aldrig rigtigt kunne trænge igennem på det store stadion. Efterhånden som kampen skred frem forsvandt store dele af publikum - allerede efter pausen kunne man således se de første huller på tilskuerpladserne, og da så først uzbekerne begyndte at score, så forsvandt folk i hobetal. Da der var spillet 90 minutter var stadion således stort set tomt (selvom der stadig blev spillet). En enkelt detalje bør bemærkes - qatarierne klappede og jublede behørigt under præsentationen af deres hold, bortset ved præsentationen af en enkelt person, nemlig træner Bruno Metsu, der åbenbart betragtes som en marionet, der ikke har nogen reel indflydelse på holdet.
Holdenes videre færd i turneringen:
Efter det mildt sagt skuffende resultat fik Qatar styr på deres indsats, og efter 2 sejre i gruppespillet, så blev det til endestation i kvartfinalen, hvor de senere finalister Japan scorede sejrsmålet i sidste minut. Uzbekerne nåede helt til semifinalen, hvor de fik en gevaldig øretæve på 6-0 af Australien!
Der er flere billeder på:
http://picasaweb.google.com/KguldEfB/QatarUzbekistanAsianCup2011#
Og så har den glimrende tyske side: http://www.groundhopping.de/ også reportager fra denne og andre kampe.
Endeligt er her højdepunkterne fra kampen:
http://www.youtube.com/watch?v=GkQ6yPuRPMg
En stak billeder kan findes på: